Start din søndag med ro, bevægelse og fællesskab!
Søndagsyoga er for alle – uanset niveau. Vi bevæger os gennem et yoga-flow, der giver os sved på panden, og efterfølgende er der mulighed for hygge med kaffe og te. Den sidste søndag i måneden forkæler vi med morgenmad efter yogaen.
Yogaen vil være vinyasa. Alle kan være med lige præcis dér, hvor de er. Vi starter roligt i solhilsner og bevæger os derefter gennem timen med et flow, der kan ændres i tempo og niveau. Kroppen bliver varm og smidig, og vi slutter af med stræk og ro.
Praktisk information
Vi har måtter og tæpper, men du er velkommen til at tage din egen med. Kom i tøj du kan bevæge dig i og medbring evt. en vandflaske.
Vi glæder os til at starte søndagen sammen med jer!